Vælg os fordi vi er specialister.
Eller fordi vi er generalister.

Vi kan hjælpe, uanset om I søger en langsigtet strategisk partner eller specialister til konkrete opgaver.

Strategi er et verbum og noget, vi gør. Hvis strategien bare er et stykke lamineret papir i skrivebordsskuffen, er den i bedste fald ligegyldig. Derfor kan det betale sig at blive klogere på budskabet og modtagerne. Hvad er der på spil? Og hvorfor er det vigtigt for målgruppen? Det handler om at få de strategiske indsigter og kreativiteten til at hænge sammen, så strategien bliver en hjælp, der gør jer i stand til at kommunikere med størst mulig efekt.

I Tailor elsker vi at dyrke indsigter og kan hjælpe jer med at bygge en strategi, der sikrer den røde tråd på tværs af kommunikationen.

Godt design er mere end diskussionen om farven på logoet. Et visuelt design skal binde hele kommunikationen sammen, forstærke budskabet og hjælpe forandringen på vej.

Hos Tailor leverer vi altid skræddersyede designløsninger til vores kunder med udgangspunkt i jeres strategi, historie, konkurrenter og ydelser - tilpasset de platforme og formater, hvor I skal udkomme. Og vi gør det altid pragmatisk, så udtrykket passer til jeres budskaber og målgruppe. Uanset om I har brug for at kaste alle bolde op i luften eller blot give den nuværende udtryk en opgradering, kan vi hjælpe jer.

Jeres målgruppe er digital - uanset om I kalder den kunder, politikere, stakeholders eller noget helt fjerde. Det stiller store krav til kommunikationen, og alle i organisationen skal forstå, hvordan man kommunikerer, på hvilke platforme og hvornår.

I Tailor forstår vi digitale og sociale medier, og vi bruger det altid strategisk, så det bliver til mere end et like eller klik i nyhedsbrevet. Det handler om at høste data og flytte målgruppen, så det i sidste ende skaber flere medlemmer, mere salg eller større gennemslagskraft.

Fremtiden tilhører dem med de stærkeste fortællinger. Sådan har det altid været. Og sådan er det også i fremtiden, uanset hvor avancerede algoritmer eller segmenteringsværktøjer, vi får adgang til.

I Tailor favner vi hele spektret: Vi kan både producere blockbuster-reklamer til biografen eller levere den animation, der får jeres budskab ud at flyve på Twitter.

Kampagner, der konkluderer på vegne af modtageren, er for længst lagt i graven. I dag skal kampagner kunne engagere målgruppen og flytte holdninger i langt højere grad end tidligere.

Udfordringen er at så bygge kampagner, hvor sagen bliver relevant for målgruppen, og hvor man designer handlemuligheder, der gør det meningsfuldt for målgruppen at engagere sig.

I Tailor er vi eksperter i kampagner, der tager sit udspring i en dyb samfundsforståelse og brænder igennem, så målgruppen bliver jeres medfortællere og styrker jeres strategi og kernefortælling.

Kommunikationen er ligegyldig, hvis ingen ser den. Samtidig er mediebilledet efterhånden så differentieret, at det ikke længere er nok at spendere budgettet på én kanal. I stedet skal kommunikationen tilpasses mediet, så jeres budskab både passer til de forskellige platforme - og platformenes forskellige målgrupper.

Hos Tailor indtænker vi altid medieplan og -indkøb i starten af opgaven, så strategi, kreativitet og eksekvering hænger sammen og underbygger hinanden.

Vi har et fast partnerskab med mediebureauet, Mercantila, og kan derfor garantere, at jeres budskaber når målgruppen, hvad enten det er på traditionel outdoor, radio, Web-TV, biograf, some eller programmatic. Drømmer I om at købe en helt særlig placering i gadebilledet, kan vi som regel også løse det.

Purpose. Kernefortælling. Core strategy. Uanset hvad man kalder det, er det her, I skaber den røde tråd i jeres kommunikation. Nogen misforstår det som en omgang varm luft. I virkeligheden handler det om at tage udgangspunkt i det, der allerede kendetegner jer som organisation, så der opstår sammenhæng og mening i alt, hvad I gør.

Måske har I brug for at viske tavlen ren og starte forfra eller blot genbesøge og fintune jeres nuværende fortælling. Tailor kan hjælpe med begge dele.

Skal vi arbejde sammen?